På trods af den enkle finish er kolonialstilen rig på udsøgte detaljer, såsom akantusblade på pejsefacaden eller den forgyldte ørneliste på spejlet. Træpaneler ville i øvrigt se mere traditionelt ud her end monolitiske vægpaneler.
En traditionel engelsk stil finish
Hvis den tidligere stil er for enkel for dig, men du stadig tøver med at gå efter ren luksus, kan du overveje denne designtrend, som har en flydende, kurvet form. Ideel til store huse.
Pejse er designet med stor elegance og chic. Hver enkelt af de enkelte lister, som er et markant individ, smelter sammen til et enkelt koncist ensemble af delikat aristokratisme.
Selvfølgelig er denne stil grundlæggende uegnet til boliger med lavt til loftet. Fordi selve traditionen for indretningen kræver en rig finish, der får lofterne til at ligne den fjerne himmel. Og det sparer dig for dyrebar plads.
Efter det engelske aristokratis storslåede eksempel er den elizabethanske arkitektoniske trend født af mørkt bejdset træ, hvorfra der er skabt enkle, men raffinerede og æstetiske former.
Kunsthåndværk og håndværkerinspirerede overflader
En oversigt over arkitektoniske tendenser ville ikke være komplet uden at nævne disse to stilarter, der er født af et uhæmmet ønske om at skabe noget originalt og utroligt gennem håndskærerarbejde. Denne enkle chic afspejles i mange hjem, især i Greene Brothers-arkitekternes værker.
Denne stil, der er opstået fra konventionelle lister og rigt farvet træ, er kommet til at repræsentere familielivet i interiøret i gyldne og rige grønne nuancer.
Denne strøm er forvandlet med tiden og har en let og afslappet, men alligevel sjælfuld følelse. Den er perfekt til hjemmet.
Efter
Det er en anden sag. Lister over åbninger og under lofter kompenserer for de ekstra centimeter på væggene. Og listerne i taljehøjde tilføjer horisontalt rum og udjævner de mange firkantede former i gangen mere harmonisk. Og selve farven på stukpladerne giver straks varme og hygge i dette indbydende hus.
Hvordan kan man identificere de vigtigste karakteristika og hovedtræk ved de klassiske arkitektoniske stilarter? Er der nogle særlige kendetegn, man skal være opmærksom på for at skelne mellem de forskellige stilarter?