En usædvanlig bygning i den nordlige udkant af den sydkoreanske hovedstad, tæt på Pukhangsan National Park. Områdets topografi tilskynder arkitekterne til at udnytte det tilgængelige rum maksimalt.
Et af kravene fra de kommende ejere var at skabe en bygning, der passer harmonisk ind i det naturlige landskab, samtidig med at den har sin egen karakter og sjæl. Den ydre form minder om en udskåret krone med skarpe tænder eller om en utrolig blomst, der blomstrer i bjergene.
Huset er en kompleks struktur af armeret beton med brudte linjer og skarpe vinkler. I alle tre niveauer er den perfekte spejlsymmetri mellem de to dele opretholdt, hvilket bringer harmoni til kaos af uendelige brydninger.
Læg mærke til, hvordan de ydre vægge danner et rigtigt "panser" omkring bygningen, som en kokon. Den er kun udvandet af små trekantede vinduer. Bag de uindtagelige facader ligger en original levende pavillon.
Hvordan kan man kombinere det industrielle design med blomsternes naturlige skønhed i dette konceptuelle designprojekt?
Hvordan kan man opnå et perfekt samspil mellem industriel stil og blomsterhusets konceptuelle design? Er der specifikke elementer eller materialer, der kan anvendes til at skabe den ønskede æstetik? Hvordan kan man sikre, at blomsterhusets funktion og form ikke forstyrres af den industrielle æstetik? Er der nogen eksempler på lignende projekter, der kan give inspiration?