Nærheden til nabohusene tvang arkitekterne til at indarbejde et system af hulrum, dybe vinduer og terrasser, der gjorde det muligt at forene de indre og ydre rum visuelt og skjule kundernes privatliv fra nysgerrige blikke.
Lokale bygningsregler for fundamentstørrelser og bygningshøjder bestemte den samlede volumen. Hvis man mentalt udfylder alle tomrum, verandaer og terrasser, får man et enkelt prismatisk rum.
Det vigtigste arkitektoniske element er terrassen, som ikke blot forbinder de to niveauer med en trappe, men som også koordinerer hele indretningen. Kompakte rum – badeværelser, opbevaringsrum, toiletter – er tilpasset den nordlige facade og danner et bredt rum med et højt isoleringsniveau.
Samtidig blev resultatet en reduktion i længden af de bærende bjælker, hvilket forenklede husets struktur og muliggjorde en mere fleksibel rumplanlægning. I længdesnittet kan du se, at alle rum og rum er forbundet med hinanden gennem tomme volumener.
I betragtning af de givne karakteristika er huset ganske typisk for disse steder. Volumenforholdet var imidlertid af en sådan art, at arkitekterne kunne skabe et mere åbent design med en bredere vifte af funktioner.
Den indre struktur er baseret på en langsgående og tværgående opdeling af identiske rum, herunder stue, soveværelser, atelier og køkken. De er alle ækvivalente og kan udskiftes alt efter ejernes behov.
Foto: Joaquín Mosquera.
Hvordan kan man skabe et minimalistisk designprojekt, der passer til en hvidkalket landejendom? Er det muligt at opretholde den landlige charme samtidig med et moderne udseende? Vil et minimalistisk design harmonere med den rustikke arkitektur på landejendommen?