Gør-det-selv-toiletinstallation

I lang tid har vores medborgere en dybt forankret tradition for at udføre det meste af reparations- og byggearbejder, hvis det er muligt, med vores egne hænder. Dette gælder både for opførelsen af ​​et havehus og til renoveringen af ​​din egen lejlighed. For at lime over væggene i dit hjem med tapet eller male dørene, er det ikke nødvendigt at invitere et team af malere. I sindet for mange af vores medborgere er en vis frygt for VVS-fyldning af vores lejlighed fast forankret..

Vi sendte SOS til boligkontoret i tilfælde af en taplækage eller tilstoppede kloakledninger og ventede på Afonis besøg. Heldigvis kostede dette besøg på én gang tre rubler eller en enhed “likvid valuta”. Men nu, hvor omkostningerne ved installation af VVS-udstyr nærmer sig prisen på selve udstyret, er det fornuftigt at overveje at udvide dine reparationskvalifikationer. Lad os starte med at gå væk fra det alvorlige uden at spilde på bagateller. Med toiletudskiftning.

Forsyning og stikkontakt VVS-kommunikation

Lad os først finde ud af princippet om VVS i en typisk lejlighed. Lad os forestille os systemet som helhed. Fra det øjeblik, vandet kommer ind, indtil det øjeblik, det forlader vores lejlighed.

Først og fremmest – forsyningstrykrør. De er normalt lavet af stål. Selvom kobber for nylig bliver mere og mere udbredt. Kobberrør er meget dyrere, men sammenligneligt mere holdbare, da de ikke ruster. Stålrør produceres ikke-galvaniseret og er derfor tilbøjelige til korrosion (såkaldt sort) og galvaniseret. Selv friskfremstillede sorte rør kan let skelnes ved deres klart synlige langsgående svejsninger. I galvaniserede rør påføres et antikorrosivt lag med en tykkelse på mindst 40 mikron på både den ydre og den indre overflade.

Rør skelnes med den nominelle diameter (DN), dvs. efter størrelsen på den indvendige diameter. Afhængig af væggens tykkelse er vandledninger opdelt i lette, almindelige og forstærkede. For at forbinde dem bruges koblinger, tee, overgange og andre gevindfittings. Rør med samme diameter er forbundet med lige linjer og rør med forskellige diametre – med overgangskoblinger. Ved drejning af rørledningen bruges vinkelforbindelser. Grener udføres ved hjælp af tees. Til installation af rørkrydsninger i et plan installeres kryds.

Lad os nu vende os til dræningsrørene. De er lavet af gråt støbejern. De ydre og indre overflader af rørene er dækket med et lag af petroleum bitumen. Dette lag giver korrosionsbeskyttelse og reducerer friktion af vand mod rørets indre overflade. I betragtning af behovet for omhyggelig tætning kræver tilslutning af kloakledninger særlig opmærksomhed. Den cylindriske del af det ene rør indsættes i det andet sokkel, mellemrummet mellem dem tætnes med harpiksstrenge (slæbebånd) og coined med en cement-sandmorter.

Sifoner monteres ved indgangen til kloakrørene. De er monteret på de punkter, hvor VVS-udstyr er forbundet til dræningslinien. Sifoner er en slags hydrauliske ventiler, der blokerer adgangen til gasser fra kloakkenettet til rummet.

Når du har mestret princippet om drift af forsynings- og udløbsrørledninger, kan du gå til hovedemnet i denne artikel – installation af et toilet.

Toilet og installation

Der er tre hovedmåder til at fastgøre toilettet på gulvet:

1) du kan blot fastgøre det på et cement- eller flisegulv med skruer, der er skruet fast i dyvlerne;
2) den anden metode er så gammel som verden, noget mere kompliceret, men mere pålidelig. Toilettet er fastgjort til taft, et træplade forsænket i gulvet udsparing. Taft er lavet af godt støbt, holdbart træ (f.eks. Eg). Ankre er installeret fra bunden af ​​taftet for at sikre dets pålidelighed i gulvet. De enkleste ankre kan være søm drevet i et tavlemønster og stikker ud fra taftet med 20-30 mm. Forsænkningen i gulvet er fyldt med en cement-sandmørtel, hvor taft med ankre er forsænket, skyl med gulvet. Når mørtelen er sat i, er toilet fastgjort med almindelige skruer. Skruerne skal smøres med fedt eller bilgrafit, så de let kan drejes væk senere. I både det første og det andet tilfælde skal gummiskiver placeres under skruehovedene for at forhindre beskadigelse af toiletsædet;
3) du kan installere toilettet med epoxylim. Først og fremmest er det nødvendigt at rengøre de limede overflader for snavs og affedte dem grundigt. Overfladerne skal derefter ru med korundsten og affedtes igen. Et 4-5 mm lag harpiks påføres støttefladen, og toilettet presses godt mod gulvet.

I det andet og tredje tilfælde skal en eksponering gives i mindst 10-12 timer for fuldstændig indstilling af opløsningen eller epoxyharpiksen. Så måske er du nødt til at besøge naboer eller den nærmeste betalte institution flere gange..

For at undgå forlegenhed er det nødvendigt omhyggeligt at oprette forbindelse til grenlinjen. Den del af toilettet, der er direkte forbundet til afløbet, kaldes udløbet. Frigivelse kan være lige (lodret) eller skråt (vinklet).

Den har udvendige riller, som skal smøres med rød bly fortyndet i tørrende olie, hvorefter frigørelsen skal pakkes tæt sammen med en harpiksstreng. I dette tilfælde bør strengen ikke nå slutningen af ​​frigørelsen med 3-4 mm. Ellers kan det falde ned i røret og forårsage blokering. Endvidere indsættes udløbet i soklen på kloakudløbet, der tidligere blev renset for det gamle tætningsmiddel, og det ringformede mellemrum blev forseglet med flagella lavet af linnegarn. Derefter er hullet stemplet med en cement-sandmorter. For at forhindre, at jagten fliser, er det nyttigt at indpakke en frisk søm med et bandage og belægge den med den resterende opløsning..

Nu forbliver den sidste operation – at forbinde cisternen. Hvis tanken er fastgjort direkte på toilethylden, foretages forbindelsen af ​​røret til nakken kun med en gummimuffe. En tredjedel af manchetten anbringes på grenrøret, de to andre tredjedele vendes indvendigt og ud og trækkes over det, hvilket udsætter enden af ​​grenrøret. Derefter bringes grenrøret og nakken på linje, og den drejede del af manchetten sættes på nakken. I nogle tilfælde er cisternen fastgjort til væggen i nogen afstand fra toilettet. Med dette arrangement skrues et rør fast i tanken, hvis modsatte ende smøres med rød bly og indpakkes i slæbebånd. Røret og toiletskålens hals er forbundet med en manchet, der er fastgjort til røret med en tynd tråd. Den sidste berøring – tænde cisternen fra forsyningsvandledningen og justere vandstanden i den.

OPMÆRKSOMHED: glem ikke at slukke for vandet, før du begynder at arbejde! Afstandsventilen er placeret på forsyningsvandsledningen ved indgangen til lejligheden.