Gulvet i stuen – genbrugstræ; i køkkenet – linoleum; og i værelserne ovenpå – kokos-tæpper. Gulv- og loftsniveauerne blev moduleret med små mellemrum for at skabe en række sammenhængende rum og maksimere den naturlige bløde belysning. Dette bidrager til en bedre rumfornemmelse og danner en interessant baggrund for en ret excentrisk samling af møbler og usædvanlige kunstværker. En rejse gennem interiøret fra forsiden til bagsiden af huset kulminerer i galleriets stue, som åbner ud til en forhøjet træterrasse med trædæk og en lille have.
Højt til loftet og helt hvide vægge giver en særlig sensualitet til interiøret, som blev prioriteret af ejerens enorme samling af malerier og diverse boligindretningsgenstande. Bygningens ydre har en streng geometrisk form med overvejende hvide og lysegrå betonpanelvægge, vinduesrammer i rødt cedertræ og en murstensvæg fra den oprindelige struktur.
Udvendigt har Marrickville Hause flere åbne områder som verandaen, den overdækkede terrasse og terrassen. Alle de anvendte byggematerialer er lette, men opfylder strenge akustiske krav, da bygningen ligger tæt på en lufthavn, og den "grønne" teknologi – via solpaneler, naturlig ventilation og gulvvarme – gør ejendommen til en øko-bolig.
Hvordan har David Boyle Architect fusioneret det excentriske design og den grønne teknologi i Marrickville House på en fantastisk måde? Er der nogle specifikke eksempler på, hvordan de har integreret både det unikke design og de miljøvenlige elementer i dette projekt?