Denne bygning er det traditionelle bondehus det tyvende århundrede. Det blev inventariseret af det nationale institut for kulturarv (Instituto Nacional de Patrimonio Cultural, INPC). Beliggende i den højeste del af terrænet med en stejl vinkel, er den San Joaquin. Stedet er historisk set berømt for sit landbrug, der forsyner hele byen med grøntsager Cuenca.
Dette projekt redder det traditionelle byggeri ved at anvende tidligere anvendte teknikker, der starter med erfaring og understøttes af en kontinuerlig gentagelse. Eksisterende materialer som sten, jord, eukalyptustræ, hø og siv blev anvendt til at genoprette den oprindelige struktur. Samtidig blev der anvendt nye elementer til at genoprette funktionaliteten. Det var industrielle materialer som stål og glas, hvilket gav mulighed for at se og sammenligne det nye og det eksisterende.
Konsolideringen af perronerne er kendetegnet ved et indgreb i det udvendige. Den er dekoreret med sten, der er udvundet fra det samme område, hvor der produceres egne råmaterialer. Elementer som f.eks. murene og den oprindelige vegetation bidrager til landskabet.
Glasfacade danner et indvendigt galleri, der er skabt for at øge den termiske komfort og for at beskytte træstrukturen mod regn og vind. Det var de vigtigste atmosfæriske fænomener, der fik bygningen til at styrte sammen, selv før renoveringen.
Første sal
