Navnene (mærkerne) på maling og lakker er samlet. I begyndelsen af mærket sættes to bogstaver, der angiver en filmlignende base.
Efter bogstaverne placeres et eller to tal, som angiver omfanget:
1 – vejrbestandig,
2 – resistent indendørs,
3 – til konservering af metalprodukter,
4 – modstandsdygtig over for varmt vand,
5 – special (til læder, gummi osv.),
6 – resistent over for olieprodukter,
7 – resistent over for aggressive miljøer,
8 – varmebestandig,
9 – elektrisk isolering,
0 – lak, grunning, halvfabrikat,
00 – kitt.
Applikationsnummeret følges af serienummeret for maling..
F.eks. Er KO-1112 en emalje, i hvilken den filmdannende base er en siliciumorganisk harpiks, vejrbestandigt, serienummer 112; lak NTs-228 – nitrocellulosebase, resistent indendørs, serienummer 28; lak BT-577 – bitumenbase, pitch, special, serienummer 77.
Klar til brug olie maling er ikke mærket i henhold til de regler, der er vedtaget for alle malinger og lakker. For eksempel afkrypteres mærket “Paint MA-15, blå” som følger: olie maling, blå, til udendørs brug (nummer 1) på en kombineret tørringsolie (nummer 5). Hvis det første ciffer er 2, betyder det, at malingen kun bruges til indvendigt arbejde. Den anden figur taler om den tørre olie, hvorpå malingen er fremstillet: 1 – naturlig tørringsolie, 2 – oxol, 3 – glyphthalic olie, 4 – pentaphthalic olie og 5 – kombineret tørringsolie.
For at indikere tykt gnidet maling tilføjes et nul før det første ciffer, de resterende tal har den samme betydning som for klar til brug maling.
Betegnelse: AD
Filmdannende base: Polyamider
Betegnelse: AK
Filmdannende base: Polyacrylater
Betegnelse: АС
Filmdannende base: Polyacryl-copolymerer
Betegnelse: AC
Filmdannende base: celluloseacetat
Betegnelse: BT
Filmdannende base: Bitumen og pladser
Betegnelse: VA
Filmdannende base: Polyvinylacetaler
Betegnelse: VL
Filmdannende base: Polyvinylbuterals
Betegnelse: VN
Filmdannende base: Vinyler og vinylacetater
Betegnelse: ВС
Filmdannende base: Copolymerer af polyvinylacetal
Betegnelse: ГФ
Filmdannende base: Glyftalharpikser
Betegnelse: IR
Filmdannende base: idiencumaronharpiks
Betegnelse: QC
Filmdannende base: Rosin
Betegnelse: KO
Filmdannende base: Organosiliciumharpikser
Betegnelse: KP
Filmdannende base: Copal
Betegnelse: KS
Filmdannende base: Carbinol-copolymerer
Betegnelse: KCH
Filmdannende base: Gummi
Betegnelse: MA
Filmdannende base: Vegetabilske olier
Betegnelse: ML
Filmdannende base: Melominoalkider
Betegnelse: MS
Filmdannende base: Alkyd og oliebaseret
Betegnelse: МЧ
Filmdannende base: Urea-formaldehydharpikser
Betegnelse: NC
Filmdannende base: Nitrocellulose
Betegnelse: PF
Filmdannende base: Pentophthalharpikser
Betegnelse: Pe
Filmdannende base: Mættede polyestere
Betegnelse: UR
Filmdannende base: Polyurethaner
Betegnelse: FA
Filmdannende base: Phenolalkider
Betegnelse: FL
Filmdannende base: Cresol-formaldehyd
Betegnelse: FM
Filmdannende base: Fsnol-olieharpikser
Betegnelse: FP
Filmdannende base: Fluoroplast
Betegnelse: ХВ
Filmdannende base: Poly- og perchlorovinyler
Betegnelse: XC
Filmdannende base: Vinylchlorid-copolymerer
Betegnelse: SHL
Filmdannende base: Shellac
Betegnelse: EP
Filmdannende base: Epoxyharpikser
Betegnelse: ET
Filmdannende base: Polyethylen og polyisobutylen
Betegnelse: EF
Filmdannende base: Epoxyesterharpikser
Betegnelse: EC
Filmdannende base: Ethylcellulose
Betegnelse: YAN
Filmdannende base: Amber
Opløsningsmidler og fortyndere
Hovedformålet med disse materialer er at opløse og fortynde maling og lakker. Når du kender sammensætningen og formålet med opløsningsmidler og fortyndere, kan du med succes bruge dem til andre formål, f.eks. Til fremstilling af klæbemidler, affedtningsmaterialer osv..
Enkle opløsningsmidler
Acetone – opløser naturlige harpikser, olier, polystyren, epoxyharpikser, vinylchlorid-copolymerer, polyacrylater, chloreret gummi.
Benzin (“Galosha”, B-70) opløser gummier, varm – polyethylen.
benzen opløser olier, fedtstoffer, voksarter, gummier, celluloseethere, nogle organosiliciumharpikser, varm polyethylen.
Butylacetat opløser celluloseethere, olier, fedtstoffer, chloreret gummi, vinylcopolymerer, carbinolharpikser.
dichlorethan opløser dammaru, cou-maron, vinylpolymerer, acrylater, polystyren.
xylen opløser alkydstyren og divinylacetylen (Etinol-lak) -polymerer.
Methylacetat – analog af acetone.
Methylalkohol (methanol) opløser cellulose-nitrater, polyvinylacetat, novolac-harpikser.
Terpentin opløser copal, dammaru, harpiks. Tyndere til olie-, alkoholbaseret og epoxy maling (lakker).
opløsningsmiddel opløser olier, bitumen, gummi, urinstofformaldehydoligomerer, tetrophthalsyrepolyestere, polyesteramider og polyetherimider.
toluen opløser shellak, copal, celluloseestere, polystyren, organosiliciumharpikser. I en blanding med andre opløsningsmidler (det er hovedkomponenten) opløser det epoxy-, vinyl- og acrylatpolymerer, chloreret gummi, magre alkyder. Opløs polyethylen, når det er varmt.
Hvid sjæl (tung fraktion af benzin) opløser fedtalkyder, butyl og cyklisk gummi, polybutylmethacrylat, epoxyestere.
cyclohexan opløser ethylcellulose, olier, fedt, voks, gummi.
cyclohexanon opløser celluloseestere, fedtstoffer, olier, mest naturlige og syntetiske polymerer, polyurethan.
Ethylacetat opløser de fleste polymerer.
Ethylcellosolve opløser urinstofformaldehydoligomerer, carbinolharpikser, polyvinylformaldehyd (vinylflex).
Hvad er forskellen mellem maling og lakker, og hvilke typer malerier og overflader er de bedst egnet til?
Forskellen mellem maling og lakker ligger i deres sammensætning og egenskaber. Maling består af pigmenter, bindemidler og opløsningsmidler, mens lakker primært består af bindemidler og opløsningsmidler. Maling anvendes generelt til at dække og dekorere overflader, såsom vægge, træværk og metal, mens lakker primært bruges til at beskytte overflader mod slid, pletter og fugt.
Der er forskellige typer maling og lakker, der er bedst egnet til forskellige overflader. For eksempel er akrylmaling velegnet til både indendørs og udendørs brug på vægge og træværk. Oliemaling er bedst egnet til at male på lærrede overflader som lærred, papir og træ. Vandbaseret emalje er perfekt til at male på metaloverflader, da det giver en god beskyttelse mod rust og korrosion.
Når det kommer til lakker, er der også forskellige typer. Klarlak anvendes til at beskytte og give en glat overflade på træværk og metal. Højglanslak er ideel til at skabe en flot og blank finish. Polyuretanlak er slidstærkt og bruges ofte til gulve og møbler.
Alt i alt er valget mellem maling og lak afhængigt af det ønskede formål og overfladetypen. Det er vigtigt at vælge den rette type og konsultere en ekspert for at opnå det bedste resultat.
Forskellen mellem maling og lak ligger i deres sammensætning og formål. Maling bruges til at dække og dekorere overflader, mens lak primært beskytter mod slid og pletter. Der findes forskellige typer maling og lak, der er velegnede til forskellige overflader som vægge, træværk og metal. Det er vigtigt at vælge den rette type og konsultere en ekspert for det bedste resultat.
Forskellen mellem maling og lak ligger i deres formål og sammensætning. Maling bruges til at dekorere og dække overflader, mens lak beskytter mod slid og pletter. Der findes forskellige typer maling og lak, der er velegnede til forskellige overflader som træ, metal og vægge. Det er vigtigt at vælge den rette type og eventuelt konsultere en ekspert for at opnå det bedste resultat.
Hvilke specifikke betegnelser bruges typisk for forskellige former for maling og lakker? Er der nogen vigtige forskelle mellem dem, og hvordan vælger man den rigtige type til forskellige overflader og projekter? Er der også nogle økologiske eller miljøvenlige malingstyper, der anbefales? Tak for hjælpen!